Knogleskørhed giver ikke øget risiko for at blive smittet med COVID-19. Det er dog vigtigt at fortsætte sin behandling og holde sig opdateret på, hvordan man skal forholde sig i forhold til kontakt til sundhedsvæsenet. Læs anbefalingerne fra Dansk Knoglemedicinsk Selskab på Osteoporoseforeningens hjemmeside

Risikogruppen


Hver 3. danske kvinde og hver 6. danske mand over 50 år vil i løbet af sin levetid brække en knogle som følge af knogleskørhed.1

Kvinder rammes oftere, hvilket skyldes, at de har lavere knoglemasse end mænd. Kvinder er i størst risiko under og efter overgangsalderen, da østrogen er med til at bibeholde knoglemassen. Mangel på østrogen kan føre til nedbrydning af knoglerne og øger risikoen for knogleskørhed.

Desuden bliver kvinder også ældre end mænd, og høj alder er i sig selv en risikofaktor for knogleskørhed. Af forskellige årsager er ældre i større fare for at blive ramt af sygdommen, f.eks. naturlig aldring af knoglerne, aldringsrelateret svind af muskelmassen, mindre fysisk aktivitet, dårligere balance, og i en del tilfælde mangel på kalk og D-vitamin. Andre sygdomme samt noget medicin kan også føre til knogleskørhed.

1: Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose. Sundhedsdatastyrelsen 2018. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/sygdomme/knogleskoerhed

Risikofaktorer


Køn (kvinde)

Kvinder er mere udsatte end mænd. Dette skyldes, at mænd har kraftigere knoglebygning end kvinder, og de har derfor mere "reservekapacitet", når de bliver ældre.

Alder

Knoglemassen når sit maksimum ved 20-30-årsalderen, og den bliver gradvist reduceret fra 40-årsalderen. Alle får knogleskørhed, hvis de bliver gamle nok.

Steroid

Behandling med binyrebarkhormon (steroid), giver øget risiko for knogleskørhed. Risikoen afhænger dog af dosis, og hvor længe man er i behandling.

Arvelighed

Knogleskørhed kan være en arvelig sygdom. Hvis dine forældre har/havde knogleskørhed, er der højere risiko for, at du også selv kan få det.

Frakturer

Mere end 90 % af alle hofte- og rygsammenfald blandt ældre kvinder bliver tilskrevet knogleskørhed. Hvis du har haft et lavenergibrud, er der større sandsynlighed for at du har knogleskørhed.

Rygning

Rygning mindsker knoglestyrken og øger risikoen for knoglebrud. Din risiko øges med omkring 25 % for alle brud, 40-80 % for hoftebrud og 75 % for brud på rygsøjlen.

Fysisk inaktivitet

Immobilitet fører til et betydeligt knogletab. F.eks. kan en kørestolsbruger miste omkring 1 % knogleindhold på én uge. Det svarer til, hvad et aktivt menneske kan tabe om året.

D-vitamin mangel

D-vitamin fremmer optagelsen af kalcium og fosfat, som er grundlæggende bestanddele af knoglevævet.

Lav vægt

Hvis dit BMI er 20, er din risiko for et få et brud fordoblet i forhold til en person med et BMI på 25.

Højt forbrug af alkohol

Alkoholindtag på mere end 1-2 genstande dagligt, øger risikoen for knoglebrud.

Øget faldtendens

Nedsat syn og tilstande, der medfører svimmelhed, kan øge risikoen for at falde.

Overgangs- alder

Under og efter overgangsalderen falder østrogenniveauet, hvilket medfører nedsat knoglemasse.

Beregn din egen risiko


Er du over 60 år?

Har du haft en fraktur efter et mindre slag eller fald?

Har din mor eller far haft knogleskørhed?

Har du mistet mere end 3 cm i højden siden din 40 års fødselsdag?

Er du undervægtig (dvs. er din Body Mass Index (BMI) mindre end 19)?

Drikker du regelmæssigt mere end to enheder alkohol om dagen?

Ryger du, eller har du nogensinde regelmæssigt røget cigaretter?

Er du fysisk aktiv mindre end 30 minutter om dagen?

Har du taget steroidtabletter (kortison, prednison, etc.) i mere end 3 på hinanden følgende mdr.?

Har du svaret JA til mindst tre af spørgsmålene?

Så kan du være i risikogruppe for knogleskørhed. Du bør derfor kontakte din læge angående yderligere undersøgelser.