Hvad er knogleskørhed?

Knogleskørhed (også kaldet osteoporose) betyder, at man har porøse knogler. Det kan sammenlignes med en bro, der ruster - på et tidspunkt vil den smuldre. Men i stedet for jern, der ruster, er det knoglevævet, der bliver porøst.

Hos en rask person gendannes knoglemassen hele tiden, og der er balance mellem nedbrydning og gendannelse. Ved knogleskørhed rammes knoglerne, og knoglemassen nedbrydes hurtigere, end den gendannes.

I knoglerne findes der to særligt vigtige celletyper, når det kommer til opbygning og nedbrydning af vores knogler. De hedder osteoblaster og osteoklaster.

Osteoblaster er de celler, der opbygger knoglerne - de er knogledannende. Modsat er osteoklaster de celler, der nedbryder knoglemassen. Hos nogle er osteoklasterne mere aktive, hvorfor knoglemassen (BMD) mindskes. Det er dette, der ligger til grund for knogleskørhed.

Knoglevæv

Knoglevæv er levende væv og udskiftes livet igennem. Ca. 10 % af knoglevævet udskiftes hvert år hos voksne. Denne "oprydning" foregår ved, at ældre knoglevæv nedbrydes og erstattes af nyt væv på samme sted. Knoglevævet opnår sin maksimale styrke i 30-årsalderen.

Kønshormoner stimulerer dannelsen af nyt knoglevæv. Produktionen af det mandlige kønshormon, testosteron, opretholdes længere end produktionen af det kvindelige kønshormon, østrogen, hvorfor mænd er bedre beskyttet mod knogleskørhed end kvinder.

Knogletab

Når kvinder kommer i overgangsalderen (menopause), falder dannelsen af kvindeligt kønshormon drastisk i løbet af nogle få år.

Hos mænd ses ligeledes et øget knogletab med alderen, dog ikke lige så accelereret som det ses hos kvinder i overgangsalderen.

Med faldende kvindeligt kønshormon tiltager afkalkningen af knoglerne, hvilket fører til accelereret tab af knoglevæv. Hos nogle kvinder ses knogletab på helt op til 3-5 % i årene efter menopause.

En række andre faktorer kan også øge knogletabet, bl.a. arvelig disposition, lav kropsvægt, nedsat fysisk aktivitet, rygning, stort alkoholforbrug samt lavt indtag af kalk og D-vitamin.

Symptomer på knogleskørhed

Der er som regel ingen symptomer på, at man har knogleskørhed, før det første brud indtræffer.

Gentagne frakturer som følge af knogleskørhed kan få ryghvirvlerne til at ændre form, hvilket kan føre til krumbøjning, dårlig balance og åndenød.

Ofte vil der være tale om sammenfald i ryghvirvlerne, som kan medføre smerter i ryggen og mindsket højde, men da smerten ikke opleves akut, søger mange ikke lægehjælp, og forbliver derfor udiagnosticeret.

Desuden mangler der ofte en diagnosticering af knogleskørhed ved sygehusbesøg i forbindelse med f.eks. hoftebrud – vær derfor opmærksom på at tale med din læge.

En fraktur er nok!

Diagnosticering

I Danmark undersøger man ikke for knogleskørhed som del af en almindelig helbredsundersøgelse, og man gennemfører heller ikke screening for knogleskørhed.

Efter brud og ved mistanke om knogleskørhed, vil din læge sende dig til en DXA-scanning - en knoglescanning - og/eller en røntgenscanning samt tage blodprøver.

Fordi knogleskørhed er symptomfrit, vil man derfor i de fleste tilfælde først blive diagnosticeret, når man har haft et såkaldt lavenergibrud. Det vil sige et brud, som opstår ved lette fald eller stød.

Ud fra DXA-scanningen kan man beregne T-scoren, som er et mål for knoglemassen (BMD), eller tætheden i knoglerne. Hvis T-scoren er for lav, har du knogleskørhed.

DXA-scanning

En DXA-scanning er en knoglescanning, som ved hjælp af svage røntgenstråler måler knoglernes mineralindhold. Hvor en almidelig røntgenundersøgelse kun viser brud, viser DXA-scanningen tætheden i knoglerne.

Knoglernes styrke afhænger af deres mineralindhold, og en DXA-scanning kan derfor hjælpe til at vurdere risikoen for knoglebrud. Normalt måles der omkring hoften og lænden, og resultatet angives som et tal, man kalder for en T-score.

Behandlingsformer

Der findes forskellige typer medicin til behandling af osteoporose, som kan inddeles i to hovedgrupper ud fra deres virkningsmekanisme. Den ene gruppe omfatter præparater der primært virker ved at hæmme knoglenedbrydningen.

Den anden gruppe omfatter præparater der primært virker knogleopbyggende. Præparaterne omfatter tabletter, injektioner eller infusioner alt efter hvilken behandling der er tale om.

Valg af behandling

Der er mange faktorer, som spiller ind ved valg af behandling mod knogleskørhed. Det er vigtigt, at du fortæller din læge om dine livsprioriteter og præferencer, da det hjælper lægen til at vælge den bedste behandling til dig. Tal også med din læge, hvis du oplever bivirkninger, gener eller manglende effekt af din nuværende behandling.

Din læge har mulighed for at skifte behandling, hvis du oplever bivirkninger–fx ondt i maven - ved din nuværende behandling.

Andre årsager til behandlingsskift kan være manglende effekt af medicinen eller problemer med at tage medicinen som foreskrevet.

Tilskudsregler

Der er tilskud til meget af den medicin, der bliver udskrevet på recept i Danmark, og dette tilskud bliver automatisk trukket fra prisen, når du køber din medicin på apoteket. Du kan få forskellige former for tilskud til medicin:

Generelt tilskud

Når et lægemiddel har generelt tilskud betyder det, at du automatisk får tilskud til din medicin, når du køber den på recept på apoteket. Tilskuddet bliver herved automatisk trukket fra lægemidlets pris ved køb.

Individuelle tilskud

I nogle tilfælde har din læge mulighed for at søge om særlige medicintilskud til dig. Dette kan være aktuelt, når første opstartede behandling ikke virker eller er tilstrækkelig. Det kan også være fordi, du kun tåler et bestemt produkt, eller er uhelbredeligt syg og ønsker at tilbringe din sidste tid hjemme.

Generelt klausuleret tilskud

Lægemidler kan også have klausuleret tilskud. Er der generelt klausuleret tilskud på dit lægemiddel betyder det, at tilskuddet gives, hvis du er omfattet en fast klausul, som omfatter bestemte persongrupper eller sygdomme. Det er altid din læge som vurderer, om du er omfattet klausulen og berettiget til at få klausuleret tilskud til din medicin.

Enkelttilskud

Enkelttilskud er en form for bevilling, som giver dig et særligt medicintilskud, som ellers ikke er muligt efter de generelle tilskudsregler. Det er din læge, som skal udarbejde ansøgningen. Bevillingen gives ud fra en vurdering af dit behov og sygdomsforløb.

Lægemiddelstyrelsen har revurderet tilskudsstatus for lægemidler til knogleskørhed og ændringerne er trådt i kraft den 27. januar 2020. Det er altid værd at spørge din læge om dine muligheder.